fredag den 20. januar 2012

Om slavesprut og blindhed


Mens jeg skriver dette, læsker jeg mig med et glas Guaro. Da jeg vendte hjem fra mit besøg i det lokale supermarked, viste jeg stolt Anna flasken. Hun er en mere sofistikeret kvinde end jeg, så hun slog en rå latter op, da hun så mit indkøb.
"You will go blind, if you drink that stuff," meddelte hun mig, inden hun vendte tilbage til en af sine utallige forretningssamtaler over mobilen.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at når Anna går i byen, så færdes hun på et eller andet labert in-sted i San José, hvor hun lader sig tilbede og fetere af mænd, mens hun drikker fancy cocktails. Så hvad fanden ved hun egentlig om slavesprut?

Heldigvis var hendes søde nevø i nærheden, og da jeg viste ham flasken, kunne han fortælle lidt mere.

Guaro er Costa Ricas nationalsprut. Det udvindes af saften fra sukkerrør og er ekstremt billigt at lave. Det holder 30 procent, og smagsmæssigt kan jeg konstatere, at det minder om meget mild tequila med en sød undertone. Det siges, at det var indianerne der begyndte at lave det. (Denne oplysning forvirrer mig en del, for jeg har endnu ikke hørt, at der skulle være indianere i Costa Rica) Men hurtigt bredte tendensen sig og alle tico'er med hang til alkohol begyndte at lave Guaro.

Desværre skete der det, at folk i stigende grad begyndte at blive sindssyge og/eller blinde af at drikke det. Og da blinde og sindssyge mennesker er en dårlig arbejdskraft, skred regeringen ind. De kloge magthavere var imidlertid pragmatiske nok til at indse, at de ikke kunne forbyde stadset og så regne med, at folk holdt op med at drikke det, bare fordi det blev ulovligt. (Hører I efter, danske regering, som ikke vil legalisere pot?) Derfor monopoliserede de produktionen og sørgede for at lave Guaroen så folk bare blev fulde - men hverken blinde eller sindssyge.

Men - igen en udokumenteret påstand fra Annas nevø - enhver tico med respekt for sig selv har en lille on the side-produktion kørende i redskabsskuret.

Guaroen drikkes som jeg bedst kan lide at drikke booze - rent og rigelige mængder. 

Tro nu ikke, at jeg bare er et eller andet alkohol-næb, som hele tiden søger en undskyldning for at drikke. Det er slet ikke tilfældet. Men hvis jeg skal forstå dette land, så må jeg jo undersøge de lokale specialiteter. Skål!

1 kommentar:

  1. På mange måder er alkoholproduktion rygraden i de fleste mellemamerikanske lande, Hey måske i den såkaldte 'fri' verden for hvor ville danskerne være uden snaps, svenskerne uden danske øl, islændinge uden danske øl, danskere uden tyske dåseøl og polsk vodka, polakkerne uden hjemmebrænd, australierne ude. Guiness og så fremdeles... Panama nyder samme slags hjemmebrænd, men den brasilianske casaca synes meter bedre - måske er deres coke så ringere? Ak, alle disse rusmidler og så megen lovgivning :-) nyd det, knirke, og vid at dette indlæg var slemt langt tid om produktionen for ordnæb har forstuvet venstre tommel og det sinker tifingersystemet væsentligt ... Hasta la Vista, baby

    SvarSlet